Nu har jeg så været i Jakarta i en uges tid og der er stadig mange nye indtryk og mennesker at forholde sig til. Dog synes jeg hurtigt det er blevet som hverdag hernede og det er jo lidt positivt..
Det hele er stadig meget nyt og var i starten ikke sikker på, at denne storby var noget for mig. Syntes den var alt for stor... (sådan en lille harlev-pige kan ikk begå sig i alt for store byer) Man kan nærmest ikk gå udenfor, da det er for varmt og der ingen fortorv er. Trafikken er sindssyg! Man kører altså rundt til alting. Fra flyet i luften kunne man se en masse rismarker og sindssygt mange huse ligge MEGET tæt. Dér er ikke ET sted hvor dér ikke er bygget på! Hver lille tomme er fyldt ud!
Lørdag gik med at slappe lidt af og købe lidt ind i en af deres store biler med chauffør. Jeg kan stadig ikke forholde mig til deres priser, da alt koster omkring 30.000 Rupia. Alt der er importeret er vildt dyrt. fx kostede 6 store tomater 50 kr...
Søndag var vi henne at spise frokost på Hotel Mariott (som er blevet bombet 2 gange.. Derfor høj sikkerhedskontrol) med nogle venner. Sindssygt meget lækkert mad og utrolig fint sted! Prøvede noget forskelligt indonesisk på Mariott.. (kylling, fisk, wok-grøntsager) (I skulle have set dessert-bordet!!! smagte den bedste chokolade-kage og nogle sjove indonesiske frugter som udenpå både ligner og mærkes som slangeskind, (uhyggeligt) de smager meget godt. Fast i kødet.) Derefter tog jeg med Amalia (12 år) og hendes veninde i biografen og så en film.
Vejret har været meget lunt, men jeg har allerede den første dag oplevet mit første store regn-skyld! Den nederste del af haven blev en smule oversvømmet.. Og i trafikken stopper alle scootere ind under broerne og finder deres regntøj frem som et lyn! Dvs. trafikken går i stå fordi de fylder hele vejen under broerne.
Af mad får vi mest dansk mad. fx har vi spist kylling med pomfritter og salat i dag. Hver lørdag står den på pomfritter, bernaise-sovs og roastbeef. Hvis jeg vil spise tidligt kan jeg spise indonesisk med Marika, hvis sent, dansk med Jesper..
Børnene begyndte i skole i onsdags, så begyndte hverdagen for real! Når Bastian (på 8 år) begynder til sport efter skole, en gang i næste uge, skal jeg bringe ham noget frokost og derefter bringe ham hjem. På skolen har de også sikkerhedskontrol, da de er blevet truet med bombe-attentat. Ellers leger jeg med Bastian, læser lektier og snakker dansk med ham. Man er desuden aldrig alene i huset, da de har to chauffører, to gartnere, to tjenestepiger og en nattevagt.
Snart overvejer jeg at starte til fitness for, at få min hverdag fyldt ud med noget. Men ellers har jeg mødt nogle dejlige mennesker fra den Danske Ambassade, fra Mærsk og andre steder.
Så alt er altså ikke helt håbløst!
