Hjem til Aarhus... åh åhh..

... hjem til dig og Aarhus!

Jeg elsker det, jeg elsker det ikke: Jeg har fået mange gode erfaringer med mig fra Indoland.. og selvom jeg til tider hader det, bliver det da også sørgeligt at skulle forlade det.. Det er fantastisk at bo et sted hvor der findes alverdens forskellige dyr forholdsvis tæt på (snakker ikke om zoologisk have!), hvor nogle af verdens smukkeste strande findes med mulighed for dykning, snorkling, surfing, som er fantastisk i Indonesien. Jeg kommer til at savne de billige converse-sko, oreos og Ben & Jerry’s -is. Det venlige indofolk, varmen, de forholdsvis korte afstande til skønne strande, det ekstreme vejrforhold (lidt mere spændende end det danske monotone vejr..), fantastiske grønsager og tusindvis af mærkelige frugter. Jeg kommer til at savne at tale forskellige sprog hver eneste dag (det er ret spændende at have så mange sprog at tale hver dag; Nogle dage taler jeg mest engelsk og andre dage mest indonesisk. Men de fleste dage mest dansk (det er jo trods alt en del af mit job..)) Men jeg kommer tilgengæld IKKE til at savne trafikken, folk der hele tiden henvender sig fordi man er bule, de beskidte gader fyldt med affald og rotter, forureningen, den høje luftfugtighed, den ofte overskyede himmel, den sindssyge regn som stopper al trafik. Alle myggene, at blive kaldt "Mister" hele tiden eller for den sags skyld Ibu (som er titel for fru. De bruger titler til alle og det er ret besværligt, for man skal hurtigt overveje om personen er over eller under én, hierarkisk set. Og ældre eller yngre. Hvis man skal hilse på én dér er ældre end én selv, tager man hans/hendes hånd op til ens pande og kalder dem Pak hvis mand, Ibu hvis kvinde.)

Som Bastian siger: ”I starten var du altså lidt dum, men nu er du klogere” (er det måske ikke en selvfølge at man stiller mange spørgsmål når man kommer til et fremmede og meget anderledes land og familie??) Men jeg føler mig faktisk klogere. Klogere på livet, klogere på landet, klogere på forskellige slags kulture, klogere på mig selv. Klog. Klogere. Klogest.

Under alle omstændigheder bliver det dejligt at komme hjem! Det her bliver så mit sidste indlæg, da mine forældre kommer den 9. juni og vi da skal rejse landet tyndt. Det bliver en tur som kommer til at indeholde alt godt fra havet, himlen og landjorden: Storby, stammefolk, togtur tværs over landet, fly og sejltur til Komodo, vulkaner, cykling, strand, snorkling, fantastiske templer, jungle, vandfald, varme kilder, trekking, balinesisk dans og musik, kunst, skyggeteater, slum, markeder, historiske bygninger og forhåbentligt en masse dyr (delfiner, havskildpadder, komodo-varaner osv.) og meget meget mere!

Jeg glæder mig til at se jer alle på dansk jord og indtil da: Nyd livet, sommeren og hinandens selskab! Sampai jumpa!

Jeg var på tur til en af Thousand Islands-øerne, Pulau Tidung, med én fra ambassaden, au pair-johan og én der har arbejdet på ambassaden for et par år siden. Til højre ses johan på en børnelegeplads, et sørøverskib, som ikke just ser særlig børnevenlig ud (med galge og huller over det hele ?).



På øen sprang vi ud fra en høøøøj bro, som blev kaldt The Bridge of Love/kærlighedsbroen. Den endte på en anden ø, "Lille Tidung", som var fyldt med affald (skønt vi var langt væk fra Jakarta).



 Slanger på gaden som kan købes til spise eller andet godt..



Mor Marika hjælper til med donationer og andet for et barnehjem (som der er mange af hernede, da forældrene ikke har råd til at give børnene et ordentligt hjem). Og derfor har hun til tider komsammen herhjemme, så alle børnene kommer på besøg og får god mad. Her ses Bastian til højre med børnene i haven. (Bastian ser nærmest ud til at være 100% bule i forhold til de andre..?)



En meget regnvejrsfyldt dag på Amalias skole. Desværre fik vi saa alligecel ikke set Amalia i aktion paa fodboldbanen.

Bastians finale fodboldkamp (som de desværre endte med at tabe, hvorefter Bastian og en anden fra holdet begyndte at græde). Her ses bastian som stand-in for målmanden, som havde det lidt skidt.

Center/mall, hvor Bastians fødselsdagsfest blev holdt. Marika og jeg skulle holde styr på 8 vilde drenge, som skulle i spil-forretning og legeland.. Ikke så nemt faktisk!

Koraller som er den nye sandbund ved molen: brækket af og skyllet ind på land

Kokosnødder til tørring.

Tidung var FYLDT med cykler og vi fik også nogle stillet til rådighed. (Helt rart at cykle efter et år.. men dårlig kvalitet (og vejkvalitet) og meget ondt i numsen!) Øen var selvfølgelig ikke HELT knallert-fri (selvom vejen kun er så bred som på billedet!)

"Taxi-Torben", som vi jo kalder ham, har vist taget navneforandring og hedder åbenbart Suparman.. Men hvem vil ikke gerne køres rundt i byen af Supermand ??

Når Amalia skal til koncert er jeg den heldige "forælder", som skal med og passe på de unge tøser. Her var vi til Avril Lavigne-koncert og har også tidligere været til koncert med Flo rida.

Bastians fodboldfinale fik hele armen!

Der bliver spillet domino med indo-mennesker på færgen til Tidung. Når man taber skal man ryge en smøg. Hvis man har tabt to gange skal man ryge to smøger på én gang, osv. osv. (jf. johans hånd) AD! Ps. jeg spillede IKKE med! Johan kunne vist knap klare de to, så da han tabte for 3. gang stoppede spillet, haha.

Glas til at hold ubudne gæster ude!

    
Julian og jeg bliver interviewet af nogle skoleelever.            Jakartas new celebrities!         

Vejen hjem er lang med mange forhindringer, men følger man sine fødder finder man forhåbentligt den rette vej. For ude er godt, men hjemme allerbedst!
DK here I come!